Profil

Marianne Boelskiftes malerkarriere begyndte for alvor at tage form under et studieophold i U.S.A, hvor hun i Chicago fik undervisning af maleren Helen Spengler. Senere modtog hun undervisning af kunstmaleren Hanne Swane, København

Stilmæssigt er der tale om abstrakt ekspressionisme, hvor følelserne får frit løb i former og farver. Dette gælder både i de karakteristiske landskaber så vel som i menneske-skildringer. Billederne giver udtryk for livets mangfoldighed i spændingsfeltet mellem glædens ekstase og håbløshedens smerte, dog som oftest med anelser af lys og håb.

Marianne  arbejder mest med oliemaling på lærred, men i atelieret i Fredensborg findes dog også akvareller, oliekridttegninger, croquistegninger og olie på papir.

Gennem årene har Marianne være med på utallige udstillinger i kunstforeninger og firmaer, censorerede udstillinger og separatudstillinger både herhjemme, i USA og i Holland.

Marianne Boelskifte | Nørredamsvej 45, 3480 FREDENSBORG - Danmark | Tlf.: 0045 48 48 31 86